Velkommen til Vagtelvej 2b

Handrup Strand


Her har hele familien alle muligheder for at holde ferie på 1. klasse! Huset er beliggende i et meget attraktivt område på en flot naturgrund. Det er bygget i 2 etager inkl. kælder og med sans for at udnytte grundens naturlige terrænforskelle. Fra såvel huset som grunden er der en flot udsigt over Ebeltoft Vig og Mols Bjerge. Huset er i særklasse med pænt og lyst møblement, spændende detaljer i byggeriet og meget rummeligt. Bl.a. er der et meget stort og lækkert badeværelse med sauna og et stort rundt, indbygget spabad til fire personer. I det skønne køkken/alrum og opholdsstuen kan I sidde om aftenen og hygge jer foran TV'et der foruden danske kanaler også har flere internationale kanaler. Fra stuen er der udgang den dejlige, sydvendte træterrasse, hvor I kan nyde solen om dagen og de flotte solnedgange om aftenen. På terrassen er der et dejligt brændefyret vildmarksbad med udsigt over vandet. Desuden ligger stranden i gåafstand fra huset, ligesom der kun er få minutters kørsel til Ebeltoft by. I kan også cykle til byen på cykelstien langs vandet.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk